Broen over Ravning Enge

Ravning broen, der går over Vejle ådal, er endnu et af den sene vikingetids store byggerier. Broen er ved dendrokronologiske undersøgelser dateret til 978 og ligger dermed tidsmæssigt på linie med de fire ringborge. Broen har sikret en hurtig og sikker passage over den svært fremkommelige Vejle ådal og har haft forbindelse til Hærvejen, den gamle nord-sydpassage i Jylland.

Rekonstruktion af en del af broen over Ravning Enge. Rekonstruktionen viser broens konstruktionsprincipper og dimensioner

Broens dimensioner samt konstruktionsprincipper og nøjagtighed vidner om et byggeri, der kan sammenlignes med nutidens Storebæltsbro. Med en længde på 760 meter blev broen ikke overgået i længde før bygningen af den gamle Lillebælts bro i 1935. Broen var opbygget af brofag og havde en ensartet opbygning i hele dens længde. Brofagene er placeret mellem bærestolper med en indbyrdes afstand på 2,4 meter. Hvert sæt bærestolper består af 4 store lodrette pæle, der er placeret med en indbyrdes afstand på ca. 1,5 meter. Hvert sæt bærestolper var på ydersiden afstivet af en skråtstillet pæl, der har tjent som fastlåsning af de vandrette bjælker, som har båret kørebanen. Kørebanen havde en bredde på knap 5 meter

Rekonstruktionen viser broens konstruktionsprincipper med 4 lodrette stolper

Hvordan har vikingerne været i stand til at bygge en bro med de dimensioner? Det har krævet en fremragende organisation og umådelige ressourcer. De arkæoligske udgravninger har vist, at stolperne er placeret efter hasselkappe, der er fundet ved siden af stolperne og har fungeret som landmålerstokke. Ved opsætning af stolperne er det såkaldte adhæsionsprincip anvendt. Stolperne bringes til lodret og ved egen vægt synker de ned i mosen til vedhængningskraften på alle 4 sider har nået den nødvendige størrelse. Et princip der også anvendes i sumpomårder i dag. Et treben med en talje har været nok, så klarer tyngdekraften resten. Stolperne skæres så af i pasende længde, hvis de blev for lange.

Broforløbet er markeret med en forhøjning i landskabet

Broen blev genfundet i 1953 med fundet af store tilhuggede stolper på sydsiden af Vejle å-dalen. Flere stolper kom frem ved anlæggelsen af et dambrug få år senere. Ved uddybning og dræning af åen kom stolperne på nordsiden også frem. Stolperne generede ved pløjning og enkelte blev trukket op. Nationalmusset kom på banen og en kulstof 14-datering af en stolpe gav resultatet 980 med en fejlmargen på 100 år. De arkæoliske udgravninger startede i 1972 og de viste at selve brofundamentet, der var godt bevaret i det sumpede engområde, ikke havde været repareret. Broen havde dermed kun haft en relativ kort levetid, hvilket svarer til tilsvarende undersøgelser på de 4 ringborge. Efter afslutning af de arkæologiske undersøgelser blev resterne af broen dækket til med jord, så de ikke gik tabt efter tørlægning af området.

Rekonstruktion, der er placeret ved sydenden af broløbet

Broen har været en lav bro med en højde, hvor oversvømmelse blev undgået i vinterhalvåret, så broen kunne bruges hele året. I gamle dage var det vanskeligt at passere selv et lille vandløb, som vejle å i tøbrudstiden. Det var et problem helt op i 1800-tallet, så broen har været en klar forbedring. Broens størrelse vidner dog om, at den ikke kun er bygget til gående, men også til køretøjer. På nordsiden af broen, hvor den støder til land, er der fundet stenstrøede og risbelagte kørebaner og længere oppe i den skovklædte bakke er der fundet en dobbelthulvej. Hulvejen havde en kørebane til opkørsel og en til nedkørsel og den samlede bredde svarer til broens. Længere oppe, hvor bakken bliver stejl, er der gravet af bakken for at få en tålelig stigning. Udgravnigner har vist at bunden har været dækket af stenbelægning med et blødt midterparti, hvor hestene kunne træde. Ikke kun broen men også tilkørselsvejene vidner om et kæmpeprojekt, hvor alt er udført med stor omhu.

Billede af vejens videre forløb oppe i skoven.

Som ved de 4 ringborge fremkommer spørgsmålene, hvorfor er broen bygget, hvem har bygget den og hvem har brugt den? Som ved ringborgene, så er der ingen klare svar på spørgsmålene. Det tyder igen på, at bygherren har været Harald Blåtand for det må have kongen, der stod dette byggeri. Hvis det er Harald Blåtand, der står bag broen, så vil antagelserne ligne dem der er blev gjort ved ringborgene. Broen skal sikkert ses i sammenhæng med de indre magtkampe der var i Danmark i slutningen af Harald Blåtands regeringstid og broen kan være et middel til at komme hurtigere rundt i landet med kongens styrker.


Ønskes yderligere information om Ravning broen, så kan følgende litteratur anbefales:


Opdateret d. 26.7.2005